Mellem Husene, Mellem Os

Vi løb gennem gader, der lugtede af regn, med lommerne fulde

af ingenting. Du sagde, at tiden nok skulle forstå os, men tiden tog

bare den anden vej. Vi skrev vores navne i dug på en rude,

grinede højt af og hver til. Alle de ting, vi aldrig fik sagt,

hænger stadig i luften her. Og jeg ved ikke, hvem jeg er,

når lyset slukker igen. Men jeg ved, jeg stadig mærker noget,

der vil mere end det her. For vi står mellem husene, mellem det vi

var, og det vi bliver. Med hjerter, der banker for