Tomrum og frihed

Daniel fra Næstved Daniel var 15 år og boede i Næstved, i et lille hus med en rodet have og

et skilt på døren, der engang havde stået “Pas på hunden”, selvom hunden døde for tre år siden.

Han havde en knallert, som han elskede højere end de fleste mennesker — en gammel, larmende PGO Hot50

med flere ridser end lak. Den startede sjældent første gang, men når den gjorde,

føltes det som frihed. Men Daniel var ikke glad. Faktisk var han utaknemmelig over

det meste. Når hans mor lavede aftensmad, brokkede han sig over,

at kartoflerne var for bløde. Når hans venner ville hænge ud, sagde han,

at de kedede ham. Når læreren roste ham for en aflevering, trak han bare på skuldrene.