Usynlig Smerte

Jeg står op hver morgen. Binder skoene stramme. Verden ser mig klar,

men indeni er jeg lam. Et smil i mit ansigt. Det sidder så

pænt. Men bag mine øjne, er natten aldrig glemt.

Stemmer i stilhed, der kalder mit navn, beder, brænder sig fast

i mit sind. Jeg går blandt mennesker, men står helt alene,

for ingen kan se, hvor jeg bløder derinde. For indeni skriger

jeg uden en lyd. Et hjerte i stykker, men læberne smiler

blidt. Jeg bærer min smerte, som usynlig byrde. En krig uden